“Udadtil har jeg styr på det hele, men indeni føles det som jeg er ved at bryde sammen”

Kender du til at holde en facade oppe, når du har det svært? 

Det er en oplevelse, mange jeg taler med kan genkende. At de på ydersiden ser ud til at fungere - passer arbejde/studie, relationer, hverdagen. Men indeni kan det føles kaotisk, tungt eller sårbart.

Måske du kender til at vise en version udadtil, så andre ikke ser, hvordan du virkelig har det. At smile, sige “det går fint”, selvom det indeni føles langt fra sandt.

Det er en meget naturlig strategi til at fremstå som om vi har “styr på det hele”, men den er udmattende og kan føre til ensomhed, fordi vores omgangskreds kun kender facaden, ikke hele dig. Med alle de følelser som bor i dig. 

Der kan være flere grunde til, at vi beskytter os selv på denne måde:

• Frygten for kontroltab: Når vi viser vores sande jeg, giver vi noget af os selv væk, hvilket kan føles skræmmende, som om vi mister kontrollen. 
  

• Frygten for at blive afvist: Med de stærke normer og høje forventninger, der er i vores samfund for, hvordan vi skal ‘fremstå’ og ‘være’ er det naturligt at mærke en frygt for at blive afvist eller ikke føle sig god nok, hvis du ikke præsenterer en poleret facade. 
  

• Frygten for at føle sig forkert: Man kan blive overbevist om, at ens venner kun kan lide én når vi er på en bestemt måde, og dermed kan man ikke dele sine ægte følelser. 
  
  Måske du kender til tanker som:

• "Alle andre laver altid noget"

• "Det er altid mig, der tager initiativ til at ses"

• "Selv når jeg er sammen med andre, føler jeg mig stadig alene."

Det kan være, at du holder så meget sammen på dig selv, at det nogle gange føles som om, du nærmest mister pusten.

Eller at du bliver overvældet af følelser, som kan virke til at komme helt ud af det blå - uden at du helt forstår hvorfor.

Det kan være enormt udmattende at gå med alene.

For det kræver meget energi at skjule, at du kæmper.

Der kan være en lettelse i at have et sted, hvor du ikke skal holde sammen på det hele, men kan give plads til det, der fylder - uden at blive dømt eller misforstået.

Hvis du kan genkende dig selv i det, så husk: 

Du behøver ikke bære det hele selv 🌱

Du er altid velkommen til at række ud til mig, hvis du ønsker et trygt sted at dele det, der fylder.